da-DKkl-GLen-GB

Nyheder

Succes med skoleprojektet i Sisimiut

Published on 19. juni 2016

Succes med skoleprojektet i Sisimiut

Eleverne er langt mere forberedte og parate til at komme i praktik, end tidligere år. Flere gange i det forløbne skoleår har 8. og 9.-klasserne på Minngortuunnguup Atuarfia i Sisimiut haft besøg af byens virksomheder, der har fortalt om vigtigheden af at møde til tiden, passe sit arbejde hver dag og også om forskellige uddannelsesmuligheder i erhvervslivet. Eleverne har også været på besøg hos virksomhederne, og der er lige nu et arbejde i gang med at lave et katalog over virksomhederne, deres praktik-ansvarlige og kontaktoplysninger på Erhvervsrådets portal.

I Sisimiut har projektet ”Virksomhederne ud i skolerne – skolerne ud i virksomhederne” været en succes i det forgangne skoleår. Det to-årige projekt blev igangsat af CSR Greenland i sommeren 2015, med det formål at øge kendskabet og kontakten mellem folkeskoler og erhvervslivet lokalt, så flere af de unge motiveres til at fortsætte i uddannelsessystemet efter endt folkeskole. Med fælles arrangementer og generelt øget dialog får både elever, lærere og rådgivere et større kendskab til livet og hverdagen på arbejdspladserne.

Projektet indledtes i forsommeren 2015 med en opstarts-workshop med deltagelse af repræsentanter fra såvel Minngortuunnguup Atuarfia som en lang række virksomheder i Sisimiut, der alle var interesseret i samarbejdet. Der blev på workshoppen sat nogle mål, der alle er opnået:

·         Flere virksomheder deltog i en introduktionsaften for de deltagende 8. og 9. klasses forældre, hvor projektet blev præsenteret

·         Flere gange i løbet af skoleåret har medarbejdere fra virksomheder været på besøg i klasserne for at tale om mødekultur, personlig fremtoning, cv-skrivning m.m.

·         Eleverne har også været på flere virksomhedsbesøg

·         Dialogen med Erhvervsrådet er sat i gang, og en del af rådets onlineportal præsenterer nu virksomhedernes tilbud om praktik, navne på praktik-kontaktpersoner og lignende.

·         Arbejdet med at lave en fælles guide eller vejledning til skole-elevernes praktikophold i virksomhederne er i gang. En af virksomhederne har allerede udarbejdet sin egen guide, som deles med de andre virksomheder som inspiration.

Efterfølgende har skolen vurderet, at de deltagende klasser er langt bedre forberedt til at komme i praktik, end det tidligere har været tilfældet.

Projektsamarbejdet fortsætter efter sommerferien, hvor også de kommende 8. klasser inddrages. Skoleåret indledes med et møde mellem skole og virksomheder, hvor det kommende års konkrete aktiviteter og mål fastlægges.

I alt fire skoler i fire forskellige byer deltog fra starten i projektet. Ud over Sisimiut gælder det Paamiut, Qaqortoq og Aasiaat.

Comments (0)Number of views (5523)

Author: CSR Greenland

Categories: Uncategorized

Tags:

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

onitsuka tiger singapore kate spade uk billig nike free zapatillas running asics hollister outlet asics nimbus abercrombie uk nike free tilbud