da-DKkl-GLen-GB

Nyheder

Nunarsuarmi Anguniakkat ilisaritinneqarnerat

Published on 10. februar 2020

Nunarsuarmi Anguniakkat ilisaritinneqarnerat

Intro til Verdensmålene

(tryk her for dansk version)

FN-ip piujuartitsinissamik tunngaveqarnerup ineriartornissaq pillugu nunarsuaq tamakkerlugu anguniagai nunanit ilaasortaasunit 193-init 2015-imi akuerineqarput. Tamatuma peqatigisaanik anguniakkat kingusinnerpaamik 2030-mi anguneqarniarnissaannut anguniagaqarfiusumik pilersaarut nunanit akuerineqarpoq.

2015-imili meeqqat atualersut 43 mio.-inik ilapput, HIV-mik tunillatsissimasut 40 %-imik ikileriarput, soorluttaaq inuit milliardit marluk minguitsumik imermik imigassaqalersut. Tamatuma saniatigut piitsuunerujussuaq ukiut kingulliit 15-it ingerlaneranni affaannanngortinneqartoq.

Anguniakkat suli naammassineqanngillat sunalu imaraat?

 

Ataatsimut oqaaseqarnissaq

Nunarsuarmi ineriartortitsinissamut anguniakkat aamma ima taaguuteqarput Sustainable Development Goals (SDG), The Global Goals, Agenda 2030 il.il. Taaguuserneqarneranni ataatsimut tunngavigineqartoq tassaavoq tamanut atatillugu aammalu nunarsuarmut tamarmut atatillugu ataatsimut oqaaseqarnissaq.

Nunarsuarmi ineriartortitsinissamut pingaarnertut anguniakkat 17-iupput, taakkulu ataanni tamarmik immikkut anguniagaqarfiullutik. Immikkut anguniagaqarfiit 169-iupput, tamarmillu uuttuutinik immikkut imaqarlutik. Piujuartitsinissamik ineriartortitsinissap inaarutaasumik anguneqarnissaa malillugu tamarmik ilusilersugaapput.

Ineriartortitsinissamut anguniakkat nr. 1-6 tassaapput inuk inuullu naleqartumik inuuneqarnissamut periarfissaanik imaqartut.

Ineriartortitsinissamut anguniakkat nr. 7-imiit 9-mut aamma nr. 12 tassaapput aningaasaqarneq pisuussutinillu akisussaassuseqartumik atuineq. Inuup atugarissaarnissaani aningaasaqarneq aamma pingaaruteqarpoq.

Ineriartortitsinissamut anguniakkat nr. 13-imiit 15-imut tassaapput tamatta nunarsuarput aammalu maanna silaannaap pissusaata aallanngoriartornera aaqqiiviginiarlugu suliniutit.

Ineriartortitsinissamut anguniakkat nr. 10, 11, 16 aamma 17 tassaapput qanoq ililluta aaqqissuussinissarput.

Immikkoortiterinerit taakku sisamat ilaatigut piujuartitsinermik ineriartortitsinermik taasaqarsinnaanermi oqimaaqatigiittariaqarpput.

Ineriartortitsinissamut anguniakkat anguniakkanullu attuumassutillit tamarmik immikkut ilisarnaasersorlugit ilusilersorneqarput.

Oqaasertaat oqaatsinut assigiinngitsorpassuarnut nutsigaapput. Tamatuma nassatarivaa qanorluunniit oqaaseqaraluaruit ineriartortitsinermi anguniakkat assigiinngitsut ilisariuaannarsinnaassavatit imarisaallu paasisinnaallugit. Tamanna tamanut attuumassuteqarpoq.

 

Suleqatigiinnerit inerikkiartortitsinerlu

Ineriartortitsinissamut anguniagaq nr. 17  suleqatigiinnikkut anguniagaqarneq pilersinneqarpoq suleqatigiinngikkutta anguniakkat piviusunngortinneqarsinnaanngimmata. Kisimiilluta Piitsuussuseq nungutissinnaanngilarput imaluunniit Piujuartitsinissamik tunngaveqarluni inoqarfiit piujuartitsiffiusut ineriartortissinnaanngilagut kiisalu Eqqissineq, naapertuilluarneq sulissiviillu qajannaatsut ineriartortissinnaanngilagut. Iliuusissat taakku tamarmik ingerlanneqassappata suleqatigiinnissaq pisariaqarpoq.

Ineriartortitsinissamut anguniakkat pisarnerput malillugu iliuuseqarnitsigut imaluunniit iliuutsit ullumikkut ingerlateriikkagut malillugit angusinnaanngilagut. Immikkut iliuuseqartariaqarpugut kiisalu anguniakkat anguniarlugit allaanerusumik inerikkiartuutaasunillu allat peqatigalugit ataatsimut iliuuseqartariaqarluta.

 

CSR-ip tulliani nutaarsiassiinerani qitiutillugit aallunneqassapput nunarsuaq tamakkerlugu ineriartortitsinisssamut anguniakkat nr. 1-6-imut, tassani inuk qitiutillugu pineqartut sammineqassapput.


I 2015 vedtog 193 medlemslande FN’s 17 Verdensmål om bæredygtig udvikling. Landene vedtog samtidig en ambitiøs plan om at nå målene senest i 2030.

Siden 2015 er der kommet 43 mio. flere børn i skole, antallet af nye HIV-smittede er faldet med 40 %, ligesom over to milliarder mennesker har fået adgang til rent drikkevand. Derudover er ekstremt fattigdom gennem de seneste 15 år blevet halveret.

Målene er ikke nået endnu og hvad indeholder de?

 

Et fælles sprog

Verdensmålene kaldes også for Sustainable Development Goals (SDG), The Global Goals, Agenda 2030 osv. Fælles for betegnelsen er, at det et universielt og globalt fællessprog.

Verdensmålene er opbygget med  17 overordnede mål, som hver har delmål under sig. Det er I alt 169 delmål, som yderligere hver har deres indikatorer. Det hele er opbygget med bæredygtig udvikling som endeligt mål.

Mål nr. 1-6 omhandler mennesket og dets muligheder for at kunne trives i et værdifuldt liv.

Mål nr. 7 til 9 og nr. 12 handler om økonomi og ansvarligt forbrug af ressourcer. Økonomi er også en forudsætning for trivsel for mennesket.

Mål nr. 13 til 15 handler om vores fælles planet og de indsatser, der kræves for at løse nutidens klimakrise.

Mål nr. 10, 11, 16 og 17 handler om hvordan vi organiserer os.

De 4 inddelinger skal blandt andet være i balance for, at det kan kaldes for bæredygtig udvikling.

Målene og delmålene er visuelt udformet med hver deres ikoner. Teksterne er blevet oversat til mange forskellige sprog. Det betyder, at uanset hvilket sprog man taler, så kan man altid genkende det forskellige mål og derved forstå konteksten. Dette er i sig selv universielt.

 

Partnerskaber og innovation

Mål nr. 17 Partnerskaber for handling er blevet til, fordi målene ikke kan nåes uden at vi samarbejder med hinanden. Vi kan ikke alene Afskaffe fattigdom eller udvikle Bæredygtige byer og lokalsamfunde samt skabe Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Alle indsatser kræver samarbejde.

Vi når heller ikke målene ved at gøre, som vi altid plejer at gøre, eller ved at påhæfte målene på indsatser vi allerede gør i dag. Vi må gøre en ekstra indsats samt gøre noget anderledes og innovativt sammen med andre i bestræbelserne for at nå målene.

 

I næste CSR nyhedsbrev sætter vi fokus på Verdensmålene nr. 1-6, der handler om mennesket.

Comments (0)Number of views (1092)

Author: CSR Greenland

Categories: Uncategorized

Tags:

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

onitsuka tiger singapore kate spade uk billig nike free zapatillas running asics hollister outlet asics nimbus abercrombie uk nike free tilbud